Robin Wall Kimmerers Braiding Sweetgrass er en poetisk og tankevækkende invitation til at genoverveje vores forhold til naturen. Som indfødt amerikaner og botaniker væver Kimmerer sit folks visdom sammen med naturvidenskab og viser, hvordan andre forståelsessystemer end den “objektive”, vestligt funderede videnskab kan hjælpe os med at forstå årsagerne til de økologiske kriser og pege på nye veje ud af dem.
Vi mener, at det er afgørende at inddrage forskellige former for viden for at udvikle mere lokale, demokratiske og inkluderende løsninger på klimakrisen.
Kimmerer viser, hvordan bestemte værdier og natursyn kan legitimere udplyndring af naturen, mens en forståelse, der bygger på respekt, kærlighed og gensidighed, gør vold mod jorden umulig. Hun minder os om, at en sådan holdning er forudsætningen for at genoprette balancen mellem mennesker og den levende verden.
