Det er en vigtig bog i en dansk kontekst, fordi vi i Danmark stadig ikke formår at forholde os til vores kolonihistorie. Dette kommer tydeligt til udtryk, når vi fx har samtaler om flere kvinder i bestyrelser, men glemmer de kvinder, der kommer om natten og gør rent i selvsamme bestyrelseslokaler.
Françoise Vergès er en fransk forsker og aktivist, kendt for sit arbejde med dekolonial feminisme. Hun fokuserer på sammenhængen mellem kolonialisme, racisme, køn og klasse, og trækker på sin baggrund fra øen Réunion. I sin bog kritiserer Vergès den vestlige feminisme for at overse de raciale og postkoloniale magtstrukturer, der fortsat påvirker kvinder, især fra det globale syd. Hun argumenterer for, at mainstream feminisme ofte fokuserer på ligestilling inden for eksisterende systemer, uden at udfordre de underliggende strukturer, der skaber ulighed. Dekolonial feminisme, ifølge Vergès, handler om at forstå og modstå effekterne af kolonialisme og imperialisme, og om at inkludere perspektiver fra marginaliserede grupper.
Vergès understreger behovet for en intersektionel tilgang til feminisme, der tager højde for både kønsmæssige, raciale og økonomiske uligheder. Hun opfordrer til en global solidaritet, der udfordrer vestlig dominans i feministiske diskurser.
Den er oversat til dansk af Katrine Høghøj. Efterordet er skrevet af Farhiya Khalid, hvor hun sætter bogen i dansk kontekst med udgangspunkt i spiralsagen og ghettopakken.
