Havbrevene er en spekulativ brevveksling mellem storesøster Atlanterhavet og lillesøster Middelhavet. Atlanterhavet ser menneskene som et flygtigt, forstyrrende fænomen, og hun længes efter at oversvømme verden for at genskabe et urhav. Middelhavet lever sig omvendt ind i menneskenes skæbner, fra Ikaros’ hovmod til bådflygtninges armod. Havene strides derfor søsterligt om menneskenes plads på Jorden.
Ved at besjæle havene får vi et blik på natur/kultur-skellet fra naturens side. Det sætter menneskenes tid i relief, idet vi forstår vores forgængelighed midt imellem noget smukt og noget brutalt ligegyldigt. Ligesom Ikaros kan vores teknologiske iver måske blive vores undergang. Men lærer vi et nyt blik på os selv, kan vi samarbejde for at forlænge en fremtid i sameksistens med havene og væsnerne i dem.
