Al kropsundervisning fra seksual- til idrætsundervisning burde tage et seriøst udgangspunkt i alle de temaer denne her bog behandler. Jeg vil ønske, jeg havde læst den her bog som 12-årig. Jeg kunne have sparet mindst 100 timer i terapi.
Adrienne Maree Brown udforsker sammenhængen mellem nydelse og social retfærdighed og præsenterer en gennemgående idé om, at nydelse og glæde kan være revolutionære kræfter i kampen for frigørelse og retfærdighed. En opfordring til at omfavne glæde som en central del af aktivistisk praksis og en kilde til personlig og kollektiv empowerment.
Bogens centrale temaer, fra nydelse som modstand, intersektionalitet og holistisk aktivisme bygger på feministisk-, antiracistisk- og queerteori, der tilsammen præsenterer en radikal tilgang til aktivisme, hvor følelsesmæssig og fysisk nydelse anses som centrale elementer i kampen mod undertrykkelse. Ud over teoretiske diskussioner indeholder bogen også praktiske øvelser og værktøjer, som kan bruge til at indlemme principperne for nydelsesaktivisme i det daglige liv og arbejde.