Lad os begynde med en erkendelse: The Hunger Games handler ikke om klimakrisen, men det kunne den have gjort. Historien om eliten i The Capitol, hvis velstand bygger på andres udnyttelse, føles skræmmende genkendelig. Vi hepper på oprørerne, fordi de bryder spillets regler. Men hvornår er det egentlig legitimt at gøre modstand? I Panem lever de privilegerede livet, mens distrikterne kæmper for at overleve. Katniss’ oprør bliver iscenesat og hyldet.
The Capitol har en fortælling om, at oprørerne ødelægger samfundet, mens de selv beskytter det. Vi erfarer også, at selv når magthaverne prøver at maskere status quo som visionær, er det ikke svært at gennemskue det bagvedliggende hykleri.
